|
Bjørn Wiinblad (1918 - today)
|
|
Multikunstneren Bjørn Wiinblad er helt åbenbart i besiddelse af en sprudlende fantasi, der gør ham i stand til at designe de frodigste keramiske mesterstykker, der gennem årene har imponeret såvel i Danmark som i udlandet. Hans position inden for dekorativt design og kunsthåndværk er ubestridelig. Hans udtryk er stærkt personligt, ofte med et stænk af orientalsk inspiration som underliggende tone i værkerne.
I 1998, da Bjørn Wiinblad fyldte 80 år, blev der afholdt en særudstilling på Sophienholm i Kgs. Lyngby med eksempler på hans værker op gennem tiden. Sophienholm udgav i den forbindelse et stort katalog, som Bjørn Wiinblad selv har skrevet til, og som er hovedkilden til nærværende tekst.
I Bjørn Wiinblads familie herskede der en tradition for at blive uddannet som typograf, blot for senere at tage stilling til, hvad man virkelig ville være! Også Wiinblad selv kom i typograflære som 17-årig i 1935. Traditionen tro – og til stor gevinst for eftertiden – forblev heller ikke han på posten som teknisk leverandør af avisens nytrykte sider.
At blive designer var et naturligt valg for Wiinblad, der allerede som barn var kendt for sin kreativitet. Op til jul var han fx altid travlt beskæftiget med at klippe og klistre, tegne og male og var altid leverandør af højtidens mest spændende gaver.
Hans kald blev at skabe design, som gør hverdagen lidt smukkere, lidt mere inspirerende, lidt sjovere og ofte meget mere farvestrålende. Han har arbejdet inden for mange forskellige områder, fx med keramik, porcelæn, glas, plakater, teaterdekorationer, tekstiler m.m. Selv siger Bjørn Wiinblad, at hans kunstneriske spredning er ”en higen efter usikkerheden – at være begynder – at skulle anstrenge mig enormt for at løse de mange forskellige opgaver”. Modsat de kunstnere, der stræber efter perfektion inden for et enkelt område.
Bjørn Wiinblad har gennem årene ernæret sig som keramiker, designer, plakatkunstner, bogillustrator og teatermaler.
Som nyudlært typograf kom Bjørn Wiinblad ind på Kunstakademiets grafiske skole med det formål at blive illustrator, og det var et tilfældigt møde med en kammerat, der fik ham på andre tanker. Kammeraten tog ham med til et keramisk værksted, hvor han prøvede at dekorere et nydrejet lerfad. ”Jeg glemmer aldrig det øjeblik, da jeg tog kohornet i hånden og begyndte at dekorere – det var et stort og lykkeligt øjeblik, og da jeg gik derfra, vidste jeg, at jeg havde opleveret noget afgørende”, skriver Wiinblad i ovennævnte udstillingskatalog.
Bjørn Wiinblads foretrukne arbejder på dette tidspunkt var store fade med kohornsbemaling, hvor han efter gammel pottemagerteknik benytter sig af flydende lerfarve, der er malet direkte på leret.
Herefter fulgte en splittet tid for kunstneren, der nu både fulgt sine grafiske studier, men samtidig på alle mulige måder forsøgte at komme til at beskæftige sig med keramikken. Han var lykkelig, da han på et tidspunkt fik lov til at arbejde med sine egne ting på keramikeren Lars Sybergs værksted i Tåstrup.
1945 blev året, hvor Bjørn Wiinblad for første gang udstillede sine værker, der bestod af keramiske arbejder, naturalistiske portrætter, børnebøger, som kunstneren både havde illustreret og skrevet selv samt en gennemillustreret udgave af Allandin. Det blev et vigtigt vendepunkt for kunstneren, der her knyttede mange kontakter, som skulle vise sig at blive vigtige for hans fremtidige virke. Bl.a. mødte han i denne forbindelse Jacob E. Bang, der netop var blevet kunstnerisk leder af fajancefabrikken Nymølle. Dette var Wiinblads første kontakt til industrien og indledningen til det som Wiinblad selv kalder for ”et lykkeligt samarbejde” – bl.a. fordi dette arbejde siden skulle føre kunstneren videre til den tyske procelænsfabrik Rosenthal.
På Nymølle lavede Wiinblad de fineste pennetegninger, der overførtes til produktionen som kobbertryk, som regel i en enkelt farve. Det var en prisbillig dekoration, og det er findes nok ikke det danske hjem, der ikke har eller har haft et stykke af Wiinblad fra denne tid.
I 1957 blev Bjørn Wiinblad opdaget af Philip Rosenthal, der var i færd med at finde nye designs for Rosenthal-fabrikkerne i Tyskland. Han bad Wiinblad om at komme til Tyskland, hvilket blev indledningen på et samarbejde, der af kunstneren beskrives som ”det mest betydningsfulde og det lykkeligste i mit liv”.
Bjørn Wiinblad fik sit eget værksted fra 1952.
Kilde: ”Bjørn Wiinblad 80 år, Sophienholm” samt ”KID – Weilbach, dansk kunstnerleksikon”.
Apparently, multi-artist Bjørn Wiinblad is gifted with a sparkling fantasy putting him in the position to create exuberant masterpieces of ceramics, which during
the years have enthused people across the globe. There is no doubt about his significant position within the decorative art and craftwork. His design is strongly personal and often
has a
touch of Oriental inspiration.
In 1998, when Bjørn Wiinblad celebrated his 80 birthday, the exhibition place Sophienholm in Lyngby north of the Danish capital Copenhagen dedicated a special exhibition to his works through time. For the
exhibition a catalogue with
text written by Bjørn Wiinblad himself was published.
A peculiar tradition in Wiinblad’s family was that the youngsters usually got an education as typesetter, only to find out which line of business they would actually
choose later in life. 17 years old Wiinblad followed this tradition and became a typesetters apprentice in 1935. Luckily he left this path as a technical composer of newspaper
pages and became an artist.
To become a designer was a natural choice for Bjørn Wiinblad who already as a child was renowned for his creative mind. Before
Christmas he was always busy drawing, painting, cutting and pasting astonishing gifts for friends and family.
Apparently, his calling is to create designs that makes the world a little bit more beautiful, a little more inspiring, a little more funny and often much more colourful. In doing so, he works
in many different areas, for example with ceramics, porcelain, glass, posters, decoration for the theatres as well as
textiles. In his own words, working with many different kinds of art is “a permanent search for the uncertain – to be a beginner – so that I must exert myself to meet the requirements of the different tasks”. This
shall be seen contrary to the artists seeking perfection in one specific area.
As a fresh educated typesetter Bjørn Wiinblad joined the school of graphics at the Academy of Art with the aim to become an illustrator. A coincidental meeting with a fellow student
changed this plan. The student took Wiinblad to a ceramics workshop where he was invited to decorate a newly thrown clay bowl. “I never forget the moment, I took the cow's horn in my hand and started to decorate – it was big and
fortunate moment. When I left the workshop, I knew that I had experienced something special”, Bjørn Wiinblad writes in the
above mentioned catalogue.
At this time, his preferred work became the decoration of large bowls with cow horn paint, where after pottery tradition clay colour was applied directly on the potsherd.
This was followed by an ambivalent period where Bjørn Wiinblad tried to continue his graphical studies and simultaneously by all means
tried to work with ceramics. He was happy when he got the opportunity to work solely on his own projects at the workshop of ceramist Lars Syberg in Tåstrup near Copenhagen.
In 1945 Bjørn Wiinblad for the first time exhibited his works to the
public. The exhibition consisted of ceramics, naturalistic portraits, children's books
that he both illustrated and wrote including a complete illustrated edition of Aladdin.
In retroperspect this was an important turning point for his future career. In this frame he became acquainted with Jacob E. Bang, who just
had been promoted to art director of the faience factory Nymølle. This was Wiinblad’s first contact with industry and
also the beginning of a “fortunate collaboration”. .
At Nymølle Wiinblad made the finest pen drawings, which was copied to the production by in general monochrome copper engraving. This was a low-cost decoration technique, and
items from this period can be found in almost every danish family.
In 1957 Bjørn Wiinblad was discovered by Philip Rosenthal, who was looking for new designs for the Rosenthal factory in Germany. He invited Wiinblad to Germany, which was the beginning of
a collaboration that in Wiinblald's own words became "the most important and fortunate
in my life”.
Since 1952 Bjørn Wiinblad has his own studio.
Reference: “80 year Bjørn Wiinblad, Sophienholm” (Danish language) and “KID – Weilbach, Danish Dictionary of Artists”.
Es liegt auf der Hand, dass Multitalent Bjørn Wiinblad über eine sprudelnde Phantasie verfügt, die ihn in die Lage versetzt üppige keramische Meisterwerke zu schaffen, die in den vergangenen Jahren Menschen in der ganzen Welt begeistert haben. Sein Rang im Industriedesign und im Kunsthandwerk ist unbestreitbar. Bjørn Wiinblads Werke sind geprägt von seinem persönlichen Stil und sind oft mit einer Prise Orientalistik vermischt, welche sich wie ein roter Faden durch seine Arbeiten zieht.
1998, zu seinem 80 Geburtstag, wurde ihm zu Ehren auf Sophienholm in Lyngby (bei Kopenhagen) eine Sonderaustellung mit Werken aus verschiedenen Perioden seines Schaffens ausgerichtet. Sophienholm hat zu diesem Anlass einen Sonderkatalog herausgegeben, der von Bjørn Wiinblad selbst kommentiert wurde.
In Bjørn Wiinblad Familie existierte die Tradition eine Lehre als Schriftsetzer zu absolvieren, bevor man sich für seinen eigentlichen Beruf entschied. Wiinblad selbst kam 1935 als 17-jähriger in die Schriftsetzerlehre. Der Tradition treu bleibend – und zum Gewinn der Kunstwelt – setzte Wiinblad nicht den Weg als Schriftsetzer für die Titelseiten irgendeiner Zeitung fort.
Vielmehr war für Wiinblad der Beruf des Designers eine natürliche Konsequenz, der bereits als Kind für seine außergewöhnliche Kreativität bekannt war. In der Vorweihnachtszeit war er aufs Äußerste damit beschäftigt durch basteln, zeichnen und malen die interessantesten Geschenke zu erstellen.
Es wurde zur seiner Berufung auf eine Weise zu designen, die den Alltag etwas schöner, etwas inspirierender, etwas froher und etwas farbiger macht. Dabei arbeitet er auf unterschiedlichen Gebieten wie zum Beispiel Keramik, Porzellan, Glas, Plakate, Theaterdekorationen, Textilien usw. Von sich selbst sagt Bjørn Wiinblad, dass die Breite seines künstlerischen Schaffens eher „ein Trachten nach Unsicherheit ist – danach, Anfänger zu sein – danach, sich anstrengen zu müssen, um den Anforderungen verschiedener Aufgaben gerecht zu werden“. Ganz im Gegensatz zu jenen Künstlern, die auf ihrem Gebiet nach Perfektion streben.
In all den Jahren seines Schaffens hat Bjørn Wiinblad sich sein Geld als Keramiker, Designer, Plakatzeichner, Buchillustrator und Bühnenbildner verdient.
Als frischgelernter Schriftsetzer kam Bjørn Wiinblad auf die Grafikschule der Kunstakademie mit dem Ziel Illustrator zu werden. Eine zufällige Begegnung mit einem Kameraden änderte diese Pläne. Sein Kamerad nahm ihn mit zu einer Töpferei, wo der aufgefordert wurde eine frisch gedrehte Schale zu dekorieren. „Ich vergesse nie den Augenblick als ich das Kuhhorn in die Hand nahm und begann die Schale zu dekorieren – es war ein großer und beglückender Augenblick. Als ich die Töpferei verließ wusste ich, dass ich etwas ganz besonderes erfahren hatte“ schrieb Bjørn Wiinblad in dem oben erwähnten Ausstellungskatalog.
Zu diesem Zeitpunkt wurde das Bemalen großer Schalen mit ‚Kuhhornbelmahlung’ zu seiner bevorzugten Arbeit, wo man nach alter Töpfertechnik flüssige Lehmfarbe direkt auf die Scherbe aufträgt.
Hierauf folgte für Wiinblad eine zwiespältige Phase, in der er sich zum einen als Grafiker versuchte und zum anderen seine Fähigkeiten auf dem Gebiet der Keramik zu verfeinern suchte. Vor diesem Hintergrund war er froh als sich die Gelegenheit bot in Lars Sybergs Keramikwerkstatt in Tåstrup (bei Kopenhangen) ausschließlich an seinen eigenen Stücken zu arbeiten.
1945 stellte Bjørn Wiinblad zum ersten male seine Werke öffentlich aus, hierunter Keramiken, naturalistische Portraits und Kinderbücher, die er selbst verfasst und illustrierte, samt einer durchillustrierten Ausgabe von Aladin. Diese Ausstellung wurde ein zentrales und zukunftsweisendes Ereignis für Wiinblads Kariere, der er hier zahlreiche und wichtige Kontakte knüpfte. Unter anderem machte er in diesem Zusammenhang die Bekanntschaft von Jacob E. Bang, der zu diesem Zeitpunkt gerade künstlerischer Leiter der Fajancefabrik Nymølle geworden war. Dies war Winblads erster Kontakt zur Industrie und zu, wie Wiinblad es selber nannte, „einer glücklichen Zusammenarbeit“, besonders da dieser erster Kontakt später zu einer Zusammenarbeit mit der deutschen Porzellanfabrik Rosenthal führen sollte.
Für Nymølle machte Wiinblad die feinsten Stiftzeichnungen, die per Kupferstichtechnik, in der Regel monochrom, auf die Produktion übertragen wurden. Dies war eine preiswerte Dekorationstechnik und es findest sich kaum ein dänischer Hauhalt, in dem sich nicht mindestens ein Stück von Bjørn Winnblad aus dieser Zeit finde lässt.
1957 wurde Wiinblad von Paul Rosenthal entdeckt, der gerade auf der Suche nach neuen Designs für die Rosenthal Porzellanfabrik in Deutschland war. Er bat Wiinblad nach Deutschland zu kommen, was, dem Künstler zufolge, die Einleitung zu einer der bedeutungsvollsten und glücklichsten Zusammenarbeit seines Lebens wurde.
Seit 1952 besitzt Wiinblad seine eigene Werkstatt.
Quelle: „80 Jahre Bjørn Wiinblad, Sophienholm“ und „KID – Weilbach, dänisches Künstlerlexikon“.